Det her er mig …. og min yndlingsbaby💕 Min smukke lille datter

Jeg vil gerne introducere dig for mig.. og lidt min datter, og måske også lidt min mand. Ja, jeg er nemlig gift.. en ung pige på 23 år, gift.. med en ung mand på 24 år. Vi har været gift siden den 23 marts 2013; og sidste år blev vi beriget med et smukt lille barn!!

Ja egentlig havde vi andre planer.. altså vi ville gerne have børn, men det var længere ude i horisonten.. vi forestillede os at vi skulle rejse verden rundt! (Okay, måske lidt overdrevet.. men siger man ikke det fremmer forståelsen..)
Vi havde planer om at tage til Honduras i nogle måneder, og bagefter et smut til Færøerne; et smut på et år! Det er 2 vidt forskellige destinationer, men vi havde vores grunde.
Honduras var for at prøve noget helt nyt.. blive udfordret, komme ud af vores comfortzone, du ved, få en oplevelse for livet! ..og nå ja, så har min mands kammerat boet der et par gange.. så vi ville rejse sammen med ham.
Færøerne har vi bare forelsket os i – vi har været der 1 gang sammen, i 2014, sammen med familie.. vi fik rejsen i gave på vores 1-års bryllupsdag! Øij det var lykken!! DET var en oplevelse for livet!! Min mand har boet deroppe knapt et år da han var helt ung, så hans kærlighed til Færøerne startede noget tidligere.. og jeg tror kun den er vokset siden! Nu er vi begge forelsket i dette smukke sted, og drømmer os ofte tilbage…..

Mig på en høøøøøøj klippeskråning – ved Gjogv

Men for at komme tilbage til det der VIRKELIG betyder noget – vores fantastiske velsignelse af et barn💕
Hun kom godt nok uventet, men langt fra uønsket!
Jeg havde døjet med kvalme i nogen tid, og følte at der var noget ved min krop og mit energiniveau der ikke var som det plejede… nå, men det er en anden historie, graviditeten, den må i få på et andet tidspunkt.

Altså.. Vi var i gang med at planlægge en rejse til Honduras sidst på året.. vi havde ikke mulighed før.. men hold fast hvor vi allerede begyndte at glæde os! Jeg var igang med at læse spansk på fjernstudie, og følte at det var en god forberedelse til rejsen. Men jeg kunne altså ikke glemme den følelse jeg havde; jeg blev simpelthen nød til at få en afklaring – gravid eller Honduras?

“Jamen, du er da gravid! Tillykke”

Den sætning glemmer jeg aldrig! Jeg kan stadig høre hvordan hendes stemmeleje var helt højt da hun gav os nyheden, og lød helt vildt glad, mens hun sad med graviditetstesten nede i min urinprøve…. men for vores vedkommende vidste vi ikke hvordan vi skulle reagere. Min mand var helt bleg i hovedet, og hans øjne var dobbelt så store som de plejede at være. Jeg reagerede noget i retning af “Nej, hvor vildt!”
Vi græd begge to da vi kom ud.. ikke fordi vi var kede af situationen, men lidt i chok og lidt af glæde.

Vores datter💕

Den 05 november 2015, dagen efter termin, kom Norah Alma Elnegaard Blaschke Frankfurth til verden, på Kolding Sygehus. Vores liv blev beriget! Vi svævede på en lyserød sky, (ja, jeg ved det er en kliché, men det gjorde vi altså) det var sådan en magisk tid, de første uger…..💕

Nu er vi 3! Min mand, jeg og vores lille smukke datter. Vi ville aldrig være hende foruden.. så hellere være Honduras foruden – eller i det mindste få lov at opleve det sammen med Norah.

Det var lidt om de vigtigste komponenter i mit liv.. ja, jeg kan jo ikke fortælle om mig selv, uden at fortælle om dem.
Jeg glæder mig sådan til at fortælle om hvordan jeg har oplevet alle de andre ting der følger med som ny mor..

“Jeg skal ikke ha’ kejsersnit!!”

Hvor mange andre har haft den tanke??

Sådan tænkte jeg i hvert fald inden den store dag kom 😬

Min mand og jeg havde jo troligt gået til fødselsforberedelse, for netop at blive forberedt på FØDSLEN!  Jeg havde ikke forestillet mig, at JEG skulle ende med at få kejsersnit!

Jeg havde en rigtig go og nem graviditet – det synes jeg i hvert fald når jeg hører hvordan nogle af jer andre seje kvinder har kæmpet gennem de 9 mdr! 💪🏼

Det startede selvfølgelig med lidt kvalme og opkast, men sådan er det vel for de fleste. Og ja, så var jeg uendelig træt i de første 12 uger 💤 ..da jeg var ved at være ved vejs ende, var jeg selvfølgelig også ret træt; og jeg havde også en del bækkensmerter.. men det er vidst hvad man må forvente!

Men alt i alt en rigtig god graviditet! Jeg kunne  arbejde, føre et ret normalt liv, og jeg var heller ikk den største… så jeg nød det ☺️

8 dage før prinsessen ankommer… 💕

På min terminsdato d. 04.11.2015  ca kl 23:45 fik jeg min første ve! Så lige så stille gik det hele i gang, og vi var helt oppe at køre!! Jeg fik en gang imellem små veer, og pludselig gik mit vand! Lige midt i stuen!🙊 Vi kom ind på sygehuset først på natten, men blev sendt hjem igen som så mange andre.. og jeg måtte tilbringe hele natten siddende i sofaen med hyppige veer😪 ..mens min mand ladede op med en go lur😄

Vi tog ind på sygehuset igen i løbet af formiddagen.. nu var veerne VIRKELIG hyppige! (1-3 min) Jeg havde også åbnet mig 4 cm!

Mens jordemoderen er igang med at mærke efter hvor meget jeg har åbnet mig, kigger hun lidt nervøst op på mig, og siger noget i retning af at, nu må jeg altså ikke blive nervøs, men hun er usikker på om det er en hånd hun kan mærke.. og at hun nok skal have en anden til at mærke efter…

‘Åh nej! Hvad betyder det så?’

En anden jordemoder mærker efter, men hun er også i tvivl… Så tilkalder de overlægen; og gæt engang, han er også i tvivl! De vil så lave en ultralydsscanning på mig.. men det virker vidst ikke rigtig, og de får intet ud af den scanning. Så nu skal jeg ha en lang pind op med et påsat kondom og glidecreme😱 Ja, min mand og jeg fik nok lidt store øjne da vi så overlægen hive den frem! Men på den måde kunne de scanne mig indefra.. og det resulterede i det mindste i, at deres bange anelse blev bekræftet😓 Det var en hånd de havde mærket hele tiden!

Så det vil sige, at min lille Norah var på vej ud med den ene hånd over hovedet.. og det var ikke så godt.. de turde ikke lade mig føde sådan når jeg var førstegangsfødende..(de prøvede et par gange at skubbe hånden tilbage, uden held) derfor gik det hele ligepludselig meget stærkt!

Overlægen sagde at det bedste ville være at foretage et kejsersnit, og det skulle gå hurtigt! Jeg var nu allerede 5 cm åben.. pludselig, i løbet af, ja nok ikke engang 10 min, lå jeg på operationsbordet, og var ved at blive gjort klar til akut kejsersnit.. det havde jeg slet ikke set komme😳

Alt gik fint, og der var ingen komplikationer.. det var hurtigt overstået.. men jeg havde slet ikke forberedt mig selv på, at jeg kunne være en af dem der fik kejsersnit!

Jeg synes desværre ikke man bliver informeret om at det altså kan ske.. også selvom man har en fuldstændig normal graviditet. Det kan være de rene tilfældigheder som ligepludselig afgør om man får et akut kejsersnit. Men hvorfor bliver man ikke informeret om det når man er til fødselsforberedelse? Jeg kunne næsten intet bruge, af det som jeg rent faktisk var blevet forberedt til. Det er ikke en kritik af fødselsforberedelsen, for den er da vældig nyttig.. men når der er så mange der får kejsersnit, burde man måske blive informeret om hvordan sådan noget kan komme til at foregå, og hvad man kommer igennem ved sådan et indgreb.

Nu har JEG i hvert fald den erfaring til næste gang.. men det er der så mange andre der ikke har – det syntes jeg bare lige at  jeg ville gøre opmærksom på.

Nå men, alt gik jo godt.. og vi fik den mest perfekte datter ud af det😍

Vores perfekte lille pige💕

Skriv endelig hvis i har nogle spørgsmål – eller del jeres egne erfaringer😊👍